Golftræner

Kender du vores træner?

Simon Møller er PGA Pro med mere end 30 års erfaring som golftræner. Han er uddannet i Københavns Golfklub og har gennem sin karriere arbejdet både i Danmark og i udlandet.

Simon har arbejdet som træner i bl.a. Passebækgaard Golfklub, Furesø Golfklub, Hjortespring Golfklub og senest Sct. Knuds Golfklub, hvor han har undervist de seneste 20 år.

Simon har erfaring med både individuel træning, fællestræninger og større arrangementer.

Simon er en tålmodig og smilende træner som tager udgangspunkt i hvor den enkelte er i sin golf. Han har trænet alt fra juniorer og nybegyndere til landsholdsspillere. I sin undervisning benytter han gerne videoanalyse som et effektivt værktøj til udvikling.

Tidligt i sin karriere har Simon selv spillet flere PGA-turneringer samt Challenge Tour, hvilket giver ham en solid forståelse for spillet på højeste niveau.

Simon har mere end 25 års erfaring med at drive en Proshop og dermed stor erfaring med at hjælpe golfspilleren i at vælge det rigtige golfudstyr.

Forskellig golftræning

Der er flere muligheder for at modtage træning. Man kan købe enkelt lektioner, de varer 25 min. Du har mulighed for at købe træning fra gang til gang, men der er også penge at spare hvis du køber værdikort, du skal bare være opmærksom på at få brugt dine klip inden de udløber. 
Du booker og betaler selv din enkeltlektioner i Proplanner.

Der er over sæsonen også mulighed for at deltage i forskellig holdtræning, det kan fx. være Elite/ungdomstræning, hvis du opfylder betingelserne, eller vores populære holdtræning, hvor du på hold får en lidt længere træning, fordi man nogle gange også lærer af at høre hvad andre får at vide.

Begyndertræning

Som prøvemedlem hos Blommenslyst Golfklub, kan du gratis deltage i begyndertræning.

Hvis du logger ind i Proplanner, kan du se hvilke dage der er begyndertræning.

Du må meget gerne tilmelde dig træning hver gang du kommer, det giver vores trænere mulighed for at planlægge og sammensætte træningen efter de behov der er.

DGU Henriette-september 2018 22
Har du behov for at være kørende når du besøger vores 18-hulsbane, tilbyder vi leje af buggys
Café Hønsehuset er Blommenslyst Golfklubs "restaurant", hvor du kan slappe af og hygge dig efter en runde på vores spændende bane.
Blommenslyst Golfklub tilbyder leje af bagskabe til medlemmer, som ønsker at opbevare deres udstyr i klubben.