For at sikre en god oplevelse for alle og undgå unødvendig ventetid på banen, indfører vi nu en regel om, at hver spiller skal medbringe sin egen golfbag med udstyr, når man spiller på Pay & Play-banen.
Vi har tidligere været lidt fleksible, men den stigende aktivitet gør det nødvendigt med en justering. Når flere deler én bag, fører det ofte til pauser i spillet og lange ventetider for dem, der går bagved. Det er heller ikke en god vane at tage med sig over på 18-hulsbanen, hvor deling af udstyr heller ikke er tilladt
Vi håber på jeres forståelse – og vi er sikre på, at det også vil give jer en bedre og mere flydende oplevelse på banen.
OBS! 9-huls banen er lukket for begynder træning på følgende tidspunkter. Tirsdage 16:20 – 18:10 Lørdage 13:30 – 14:20