Træningsområder

Vi har flere muligheder

Indspilsgreen

Bag ved bygningen med bagskabe, finder du en indspilsgreen med mulighed for at træne de helt korte præcisions slag.

Hvis du skal træne lidt længere slag og også gerne vil øve dig i det kuperede terræn, skal du følge vejen mellem hul 18 og driving rangen op til et lidt større område.

Du må gerne bruge egne bolde, men hvis du tager driving rangebolde med på indspilsgreen, skal du huske at rydde bolde sammen efter brug og aflevere dem hvor du tog dem. Husk også at tage kurven med tilbage.

Der findes nogle opsamlingsrør, så du nemt kan samle boldene sammen. Dermed er de klar til den næste, der kommer for at øve indspil.

Puttinggreen

Lige ved siden af driving range ligger vores puttinggreen. 
Der er mange huller at vælge imellem og du kan få øvet både de lange og kort puts med og uden bakker i spil.

Det er tilladt at lave nogle helt korte indspil omkring vores puttinggreen, men vi henstiller til at man passer godt på området, og bruger de andremuligheder til de helt høje og lange slag.

Bunker træning

Har du lyst til at træne bunkerslag, er der 2 muligheder.

Du kan enten øve i den bunker der ligger helt til højre på driving range, synes du det er for småt eller er der tryk på anlægget, så snup en spand bolde med op for enden af driving range, hvor du også kan øve indspil, og bruge den bunker deroppe.

Husk at rydde op efter dig selv, så tag træningsbolde og spande med retur til driving range efter brug.