Er der ikke regler nok, hvorfor skal der være lokale regler?
Lokale regler på en golfbane er afgørende for at skabe en fair og harmonisk spiloplevelse.
Disse regler tager højde for specifikke forhold på banen, som f.eks. terræn, vejr og særlige udfordringer.
Ved at implementere lokale regler tilpasses spillet optimalt til banens karakteristika, hvilket fremmer både retfærdighed og sikkerhed for alle golfspillere.
1. Banemarkeringer (pæle, plader og/eller afstribninger): Hvide markeringer: Out of bounds Røde markeringer: Strafområde Blå markeringer: Areal under reparation Grøn top: Område med spilleforbud Markeringer kan være pæle, plader og afstribninger.
2. Bold rammer el-ledning eller el-mast Hvis det er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at en spillers bold ramte en el-ledning eller tårne, understøttende stålwires eller pæle, der understøtter el-ledningen, under spil af hul 7, 8, 13, 18, tæller slaget ikke. Spilleren skal spille en bold uden straf fra, hvor det forrige slag blev slået (se Regel 14.6 for, hvad man skal gøre). Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med lokalregel: Generel straf efter Regel 14.7a.
3. Spille- og Adgangsforbud på hul 2 I området med spilleforbud på hul 2, er der, som skiltet, tillige adgangsforbud. Området er miljøfølsomt og spillere må ikke betræde området eller berøre området (f.eks. med en fiskestang) eller med deres stance eller sving. Tillægsstraf for overtrædelse af adgangsforbud ifølge klubbens Kodeks for god opførsel: 1 strafslag. Se yderligere instruktioner for spil ved strafområdet på hul 2 nedenfor i disse lokalregler.
4. Drop bold på fairway ved bold out eller mistet Når en bold er out of bounds eller mistet, må spilleren med 2 strafslag efter Standard lokalregel E-5 (se opslag i klub) droppe en bold indtil to køllelængder inde på hullets fairway, ikke nærmere hullet, end hvor bolden krydsede OB grænsen eller skønnes mistet. “Fairway” er græs i det generelle område, klippet til fairwayhøjde eller lavere, inkl. hullets tee-områder. (Yderligere information om denne lokalregel kan ses på opslag i klubben samt på klubbens hjemmeside) Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med lokalregel: Generel straf efter Regel 14.7a.
Godkendt af DGU september 2022
Uddybning af lokalregel 3 Der skal tages lempelse uden straf efter 16.1f, hvis bolden ligger udenfor området, men der er gene fra området for stance eller sving. Hvis bolden er i området med spilleforbud, skal der tages lempelse med straf efter Regel 17.1e. Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med Regel 17.1: Generel straf efter Regel 14.7a. Overtrædes adgangsforbuddet som beskrevet i lokalreglen og i Kodeks for god opførsel, tillægges desuden 1 strafslag. Øvrige informationer Afstands- og sigtemarkeringer Hvid plade 200 meter til midt green Gul plade / pæl 150 meter til midt green Rød plade / pæl 100 meter til midt green Blå plade 50 meter til midt green På hul 8 er en sigtepæl sat på fairway som angiver retning mod green. På hul 2, 4, 6 er et skilt med hvid cirkel sat op ved den pågældende green.
Fra januar 2021 indførte Danmark et nyt handicapsystem kendt som World Handicap System, et globalt standardiseret system.
De væsentligste punkter er,
at dit handicap nu beregnes som gennemsnittet med én decimal af dine 8 bedste scores ud af de seneste 20 runder.
Grænsen ved handicap 36 fjernes, og der kan registreres både 9 og 18 hullers runder. Tællende runder kan være i form af stableford, slagspil eller maksimum score, og de behøver ikke forudmeldes.
Golfbox beregner automatisk spillehandicap baseret på banens sværhedsgrad.
For mere detaljeret information, henvises til DGU’s omfattende regelsæt på 20 sider:
Vi henstiller til at man altid følge etiketteregler når man opholder sig på og omkring banen.
Viser hensyn og gør hvad man kan for at fremme spilhastigheden på banen.
1. Spillet på banen skal altid afvikles i overensstemmelse med etikettereglerne, som foreskrevet i golfreglernes afsnit I.
Dvs under hensyntagen til spillets ånd, til sikkerheden på banen, til med- og modspillere, til spilletempo samt under omhyggelig omsorg for banen.
2. Det er af sikkerhedsmæssige hensyn forbudt at drive ud på hul 2. 3. 10. og 11. hvis der er færdsel på tværgående vej (Kirkestien)
Samme forbud gælder for øvrige slag, der kan forventes at krydse vejen ved spil af de nævnte huller
3. Banepersonalets arbejde på banen har fortrinsret. Der skal derfor altid tages omhyggeligt hensyn til banepersonalets sikkerhed.
Det er således forbudt at slå til bolden, før greenkeeperen er kørt til side og har vinket frem.
4. Prøvesving på teestederne skal begrænses, og der må ikke slås tørv op.
5. Golfvogne skal placeres udenfor teestederne, og må ikke bringes nærmere end 2 meter fra greenkant. Golfvogne må ikke trækkes imellem greens og greenbunkers.
6. Banens huller skal spilles i rækkefølge. F.eks. må hul 18 kun spilles af spillere, der forud har spillet hul 17.
7. Der må maksimalt være 4 spillere pr. hold.
8. Det henstilles, at man spiller 3 og 4 bolde i weekends og på helligdage.
9. Barnevogne og klapvogne må af sikkerhedsmæssige hensyn ikke medtages på banen. Hunde i snor må gerne medtages.
10. Det er ligeledes af sikkerhedsmæssige hensyn forbudt at krydse Driving Range.
11. Af hensyn til banekontrollens arbejde, skal bagmærke/greenfeekort bæres synligt under spillet på banen.
12. Overtrædelse af ovennævnte ordensforskrifter kan medføre bortvisning og karantæne fra banen.
13. Kodeks for god opførsel:
Der er tillige adgangsforbud til strafområdet med spilleforbud på hul 2. Overtrædelse straffes med 1 strafslag.
I Blommenslyst Golfklub forventer vi, at medlemmer samt gæster viser respekt over for hinanden – også i tøjvalg.
Derfor henstiller vi til vores medlemmer og gæster, at man altid er anstændigt og pænt påklædt.
Dvs. at mænd er iført t-shirt eller polo og bukser der ikke er kortere end lige over knæet. Pæne jeans er også tilladt.
Kvinder kan desuden benytte t-shits eller poloer uden ærmer og shorts eller nederdel.
Bar overkrop, strandtøj, arbejdstøj eller andet outreret beklædning hører ikke hjemme på en golfbane.
Det er tilladt at have en hund med på banen forudsat:
Det er spillerens ansvar, at hunden ikke er til gene for andre golfspillere.
Såfremt hunden bliver til gene, har Baneservice ret til at tage spilleren med ansvaret for hunden af banen.
Det sker på spillerens ansvar og der ydes ikke kompensation for greenfee o.l.
Hunden er også velkommen på terrassen ved klubhuset.