Odense Blommenslyst Golfklub er beliggende lidt vest for Odense – ikke langt fra motorvejsafkørsel 53. Klubben råder over 27 huller: Den store 18-huls bane og en 9-huls, der også kan benyttes af pay and play spillere.
18-huls banen er en let kuperet bane i flot natur og byder på varierende og spændende udfordringer. Hullerne er afvekslende med lidt skov, åbne arealer, mange levende hegn og små søer.
9-huls banen består af tre par-4 og seks par-3 huller. Den er ligeså afvekslende som 18-hulsbanen, og både skov, vand og bakker kan være i spil. 9-hulsbanen er for alle – både øvede, nybegyndere og som pay and play (For personer der ikke er medlem i en golfklub).
Vi håber, du finder hvad du søger af information på denne side. Ellers er du velkommen til at tage fat i vores sekretariat. Deres åbningstider finder du her
I Blommenslyst Golfklub er vi selvfølgelig stolte af vores klub og bane. Vi er kendt som en åben klub, hvor man som gæst eller ny golfer bliver taget godt imod.
Klubben har ca. 650 medlemmer i alle aldre, en håndfuld ’klubber i klubben’, og nogle aktive frivillige, der sørger for, at der året rundt er mange aktiviteter, undervisning og turneringer.